Dag 4 Zubiri – Cizur Menor 25 km.

Inden jeg begynder på dagen i dag, bliver jeg nødt til at fortælle at jeg i går fik 5! retter hjemmelavet mad på pilgrimsmenu. 1) blandet salat, 2) polenta (tror vi nok), 3) grøntsagssuppe, 4) køb på ben med katofler og peberfrugt, 5) lemonmousse. Det var helt vildt, hvad vi fik. Og vi kunne endda vælge mellem 4 forskellige desserter. Sikke et arbejde. Vi og vand hørte med. 133 kr.

Kæmpe stykke kød på ben med kartofler og peberfrugt

Det blev altsammen indtaget i selskab med 3 danske kvinder, der også er alene afsted. Efter middagen skiltes vi med et Buen Camino. Måske vi ses på vejen igen.

Dagen startede med regn. Det skulle lette lidt op ad formiddagen, så jeg havde ikke såå travlt med at komme afsted. Og så øver jeg mig også i, at være langsom. Vi er mange, der går og der kan godt være lidt panik omkring muligheden for at finde en seng ved dagens afslutning. Så mange går meget tidligt, mens det stadig er mørkt. Jeg forsøger ikke at blive fanget ind i senge-panikken. Måske er jeg allerede blevet det, for jeg tænker, at hvis jeg gerne vil være langsom på ruten, så kommer jeg jo alt for sent til at få en seng. Så jeg har booket på forhånd. I dag er en af de mere luksuriøse af slagsen, sammenlignet med køjeseng på blandede 8-mandsværelser.

Her ligger jeg, og det er mit helt alene.

Fra starten på dagen i regnvejr og hertil er det 25 km. De 15 på gåben og 10 i taxa. På vejen i regnvejr mødte jeg en af damerne fra pilgrimsmiddagen i går. Og hun er virkelig god til langsom. I dag var hun ekstra god, fordi han havde store udfordringer med sine tæer, så det blev til mange pauser og små skridt. Desuden kom der virkelig meget vand. Både ned fra bjergene.

Og i form af vandpytter vi skulle forcere. Helst uden at få alt for våde sko og strømper, selv om det nærmest var umuligt.

Vand
Mere vand

Endnu mere vand

Måske det aldrig ville få en ende med alt det vand. Det gik ikke længe før både sko og strømper var gennemblødte. Og det var ikke så godt for hendes fødder. Heller ikke for mine, men jeg har heldigvis endnu ikke, hverken vabler eller andre skavanker. Efter 10 km. kom et tiltrængt mulighed for hvil. En lille café, hvor benene fik pause og maven mad. I dag tortilla med kartoffel og squash og varm kakao til.

Min følgesvend i dag, kunne ikke gå længere. Vi var ca. 10 km. fra Pamploma, og bag caféen lå en stor vej, så der måtte køre en bus. Og det gjorde der, men først om 3 timer. Så hun fik cafedamen til at ringe efter en taxa. Jeg tog med og det gjorde en træt japaner også.

I Pamploma så vi Katadralen og jeg fulgte hende til hotellet, hun havde booket. Jeg fik lov at vente i tørvejr hos hende, indtil det blev tid til at gå videre. Jeg skulle videre ud af Pamploma til Cizur Menor og min overnatning, hvor jeg tidligst kunne komme kl. 16.

Så her er jeg så. Virkelig træt og glad for ikke at skulle dele soveværelse med nogen i nat. Min aftensmad i dag består af et flute med lufttørret skinke og ost, købt ved en slagter i Pamploma. Ikke så omfangsrigt som i går, men mindst ligeså fantastisk.

I morgen venter Alto Del Perdon i 756 meters højde. Collado De Lapoeder, som det første bjerg hed var til sammenligning i 1.430 meters højde. I tirsdags startede jeg i ca. 300m. I morgen starter jeg i ca. 400m.

Alt er godt. Sko og strømper er næsten tørre, og skal nok blive klar til i morgen. Det bliver en hård og lang dag, men de lover sol og jeg har ikke travlt. Jeg øver mig i at langsom er ok, så jeg har min næste overnatning på plads også.

Dag 3 Burguete – Zubiri 20 km.

Dagen startede med regn, men heldigvis slet ikke af samme kaliber som i går. Skoene var næsten tørre, man strømperne endnu ikke, så jeg valgte kun at tage et par strømper på for stadig at have bare et tørt par at skifte med.

Dagens start i regn.

Startede dagen med at gå for mig selv – ikke alene, for ingen er helt alene her.

Naturen her er fuldstændig fantastisk og slet ikke til at gengive på billeder, så her er en lille video.

Masser af smuk natur

Måske den nederste film ikke virker, men jeg kan ikke finde ud at fjerne den. Hvis den virker, får I dobbelt op for interessen.

På vejen i dag mødte jeg Lisbeth fra Århus og vi holdt formiddagspause på dette lille fine sted.

Jeg får tortilla, som er æggekage med kartofler, friskpresset appelsinjuice og kaffe.

Hunden var interesseret lige indtil der ikke var mere mad på tallerkenen. Og hvad sker der? Solen kom frem, så regntøjet kom af for at kunne tørre på tasken. Det samme med de våde strømper fra i går.

Lækkert solbrillerne kom op af tasken. De har ligget øverst sammen med solhatten siden start.

Det sidste stykke mod Zubiri var på lidt mere en 4 km. Nedad gik det på varietet underlag.

Dejlig sti at gå på.
Ikke så let at gå på.

Nu i Zubiri. Varmt bad, vasket og vådt tøj til tørre. Senere mad og søvn.. Der er ved at tegne sig et mønster. For what to do, når jeg er landet? I dag har jeg aftale med Lisbeth om at spise aftensmad sammen. Jeg skriver her og så plejer jeg mine fødder på mange måder. Luft, massage og også Qigong. Ankelstrækket kommer virkelig til sin ret her.

I dag er også en helt særlig dag, for Thilde har fødselsdag og er samtidig på studietur til Polen 🇩🇰.

Dag 2 Saint Jean Pied de Port – Burguete 27 km. minus 8

Vi blev sendt godt afsted fra Saint Jean Pied de Port i morges. Dejlig morgenmad og samling i rundkreds med smukke ord, en stille meditation og afslutningsvis John Devers “Sweet surrender”. Ikke mange øjne var tørre efter den omgang.

Fra fælles aftensmad i går. Efter præsentationsrunden gik snakken.

Og afsted skulle vi, og endda et par stykker flere end mig med shuttlebussen. Vejret var ikke lige så meget med os i dag som i går. Regnvejr og tåge i bjergene, så nærmest ingen smukke udsigter i dag. Jeg kom til at følges med Carla fra Arizona og Catherine fra Brisbane over bjerget i dag. Og lige midt i ingenting stod en mand med sin foodtruck.

En lille pause tog vi, spiste en banan og gik videre. Ind i mere regn og tåge.

Regn, regn, regn og højt humør.

Og sørme om de ikke også har fritgående køer her også.

Ankom 2! timer for tidligt til overnatningssted. Heldigvis kom solen frem og kunne varme lidt. Sko og strømper er fuldstændig gennemblødte, så af med dem og på med plastikskoene. Mødte kendte ansigter og fandt en lille café med varm kaffe. Herligt.

Avispapir i skoene, vådt tøj hængt til tørre og et varmt bad, så er livet virkelig godt. Lidt forsyninger har vi købt til i morgen. Om lidt aftensmad og tidligt i seng. Taknemmeligheden er stor.

Dag 1 Saint Jean Pied de Port – Orisson, 8 km.

Jeg kom simpelthed afsted på den første del af ruten i dag. Og jeg er lykkelig for det. For så skal jeg ikke gå 27 km. i morgen. Det var simpelthen så hårdt, at jeg flere gange spurgte mig selv, hvad pokker jeg tror, jeg har gang i. “Ville du ikke mærke dig selv?” -jo tak, men ikke SÅ meget. Godt så, jeg klarede det jo, og med god opbakning fra Vibeke.

Refuge Orisson

Jeg mødte Vibeke på togstationen i morges i Bordeaux og vi kom til at følges ad. Hun havde reservation på refuge Borda, der ligger ca. 1 km. højere oppe end Orisson. Så efter besøg på pilgrimskontoret for at få det første stempel i pilgrimspasset og en omelet med saltet bacon, besluttede jeg mig for at følge hende på vej mod Borda.

Den eneste udfordring, på det tidspunkt (og ikke et ord om højdemeter endnu), var at jeg også skulle tilbage til Saint Jean Pied de Port. Shuttlebusser skal bestilles på forhånd via mail og taxa koster 25-30€. Jeg prøvede at skrive til shuttlebusserne kl. 11.30 og så gik vi i butikker og startede turen opad lidt i 12. Ingen svar. Ved 14-tiden holdt vi pause og tjekkede mail og sørme om der ikke var besked om, at jeg ASAP skulle bekræfte, om jeg ville have den sidste plads. Mailen var sendt lidt over 12.

Så ASAP, som det nu kunne blive, skyndte jeg mig at svare, at jeg gerne ville med fra Orisson, men jeg var der jo ikke helt endnu. Intet problem, bare jeg var der 14.30. Og det var jeg så. Ret præcist. I morgen kører de mig retur, så jeg starter ca. halvvejs oppe. Dejlig tanke. Pris 11€.

Hurtigt gik det ned i bil.

Tilbage i Saint Jean Pied de port kunne jeg tjekke ind på det fineste lille hostel. Jeg deler bl.a. værelse med Kevin på 77 år, fra Australien, som har booket alle overnatninger frem til Santiago. “Så må jeg jo tage bus eller taxi, hvis jeg ikke kan gå”. Og ja, alle har deres ejen vej.

I aften byder stedet ind til fælles middag. 3 retter vegetarisk mad for 12€. Det sagde jeg ja til med det samme. Jeg har ikke brug for at gå ret meget mere i dag. Morgenmad fra 6.45. Kl. 7 samles alle i rundkreds til stille meditation og bøn for at sende os godt afsted. Det glæder jeg mig også til.

Alt er pakket ud
Udsigt fra værelset på Gitte de la Porte Jean Jacques.

Nu er jeg på vej

Fra Korinth, via Ringe til Odense og videre til Kastrup Lufthavn, hvor faster Bente og veninde Hanne stod klar til at sende mig afsted. Det var dejligt at se jeres kendte ansigter.

Det var hårdt at skulle sige farvel, så jeg kan oplyse at vandet er trukket godt frem i øjnene, for jeg kommer godt nok til at savne jer allesammen. ❤️

Jeg kom i aaaalt for god tid og ventetiden var lang. Til gengæld kunne sommerfuglene så småt begyndt at lægge sig.

På vej i toget mod København, kom besked om at min planlagte togafgang fra Bordeaux til Saint Jean Pied de Port i morgen er aflyst.

Godt der findes flere afgange. Så i stedet for at skulle afsted klokken 10, skal jeg nu afsted klokken 6. Pyt med det, jeg kan alligevel nok ikke sove.

Og det giver mig nu mulighed for at gå de første 8 km. op ad bjerget allerede i morgen og så starte derfra på onsdag. Retur og frem med taxi el. lign. Det giver så kun 19 km. hen over bjerget, når det for alvor går løs på onsdag. Den tanke kan jeg ret godt lide. Vi må se om det er muligt.

Da jeg begynde at planlægge turen, ønskede jeg at kunne starte blødt, og overnatte på vej op ad bjerget i Orisson. Men alt var booket flere måneder forud, og jeg var ikke hurtig nok. Mange af jer har hørt på mine overvejelser/bekymringer.. Eller var det endda beklagelser?? om de 27 km. på den første dag. Vil jeg nu kunne klare så mange højdemeter op og ned igen? Og jeg jo også gå 20 km. næste dag? Mange bekymringer har jeg haft om de 27 km. og nu finder jeg snart ud af, hvordan det lander.

Ankommet på hotellet i Bordeaux med letbane fra lufthavnen til banegården og resten af vejen på gåben. Jeg vil nyde at kunne tage et meget langt bad, sove i rent sengetøj og have mit helt eget badeværelse. Det kommer nok til at gå noget tid inden det sker igen.

MEININGER Hotel i Bordeaux

Nu er der kun en uge til jeg skal afsted

Uhh, hvor er det altså spændende. Måske er jeg klar eller også er jeg ikke. Under alle omstændigheder lander jeg i Bordeaux om allerede en uge, på mandag den 2/9 om aftenen. Og så er jeg ihvertfald på vej.

De lange bukser er lagt op og mærkerne syet på rygsækken. Det bliver så spændende at komme afsted.

Flere kilometer i benene og test af mit nye ur.

Jeg er blevet den lykkelige ejer af et nyt garminur og det skulle naturligvis testes, ligesom jeg havde besluttet mig for at teste mig selv. Kan jeg gå 30 km.? Og ja, det kan jeg godt. Turen gik på Øhavsstien fra Faldsled via Svanninge Bakker og derfra hjem. Rigtig mange pauser undervejs for at drikke og skifte strømper. Sidst jeg gik en længere tur, lykkedes det mig at erhverve et par kæmpe vabler og dem vil jeg helst undgå i fremtiden 🤞. Planen lykkedes og jeg kom hjem uden vabler på trods af både våde sko og strømper, på grund af det våde græs. De våde strømper hang til tørre på rygsækken undervejs.

Turen var begivenhedsrig på flere måder. Efter 12 km. lykkedes det mig at være helt utrolig uopmærksom , hvilket resulterede i at jeg vred om på venstre fod og tog fra med højre knæ. Godt så, Chalotte.” Få lige opmærksomhed på det du laver.” Hjemme igen er der ingen gener i foden, men knæet er en smule øm, ligesom benene også er det.

Første prøvetur med rygsækken pakket

I går prøvepakkede jeg rygsækken og i dag skulle jeg så afsted. Turen gik fra kirken i Åstrup til Rantzausminde, ca. 20 km. Jeg kunne gå på Øhavsstien det meste af vejen og smukt er det. De første 5 kvarter i flot sol, de næste 3 timer i silende regn. Det betød så at jeg også fik afprøvet om jeg selv kunne tage regnponchoen på ud over rygsækken. Det lykkedes heldigvis og har nok hjulpet med til at jeg var længere tid om at blive fuldstændig gennemblødt. Dejligt var det ihvertfald at træde ind hos familien og skifte til tørt tøj.
Jeg stiler mod at rygsækken maks. skal veje 7 kg., når jeg skal afsted. I dag vejede den 7,4 kg. inkl. vand i drikkedunkene, så det er godkendt.

Inddæmningen ved Åstrup.

Forsøg på at holde kaffepause og hvile fødderne. I silende regn ved Ballen. Den blev kort, pausen altså.

Velkommen til min vandring på den franske camino

Fra starten af september kan du følge mine oplevelser på caminoen.

Jeg har fået tid og plads i mit liv til at følge drømmen om at gå en meget lang tur i mit eget selskab.

Turen begynder den 2. september med fly fra Kastrup til Bordeaux. Fra Bordeaux i tog til St. Jean Pied de Port, hvorfra vandringen tager sin begyndelse den 4. september.

Turen går i sin fulde længde ca. 800 km. i Nordspanien til Santiago de Compostella. Måske jeg når hele vejen, måske ikke. Det er lige nu ikke så vigtigt. Blot det at komme afsted, give mig tid, og ikke skulle andet end at sætte det ene ben foran det andet virkelig mange gange.

Men hvorfor, Chalotte? Ja, i begyndelsen var det en fornemmelse af, at det var vigtigt for mig, uden rigtig at kunne forklare. Som månederne er gået er jeg blevet klar over at jeg har brug for at lave en midtvejsevaluering. Hvad er det egentlig jeg vil med resten af mit liv? Det bliver jeg nødt til at finde ud af i mit eget selskab. Hvor jeg ikke påvirkes af andres velmenende holdninger og meninger om, hvordan jeg skal gøre, være, handle. Been there – done that.

Jeg tager afsted i starten af uge 36 og er hjemme igen i uge 41. Og du er meget velkommen til at følge med.

VELKOMMEN

Vejen fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago.