Med gode fødder er 19 km. ingen sag. Og slet ikke når jeg halvvejs møder er dansk ægtepar, som er nyt bekendtskab for mig, selvom vi har hilst på hinanden flere gange på vejen.
Gillian og Allan skulle spise med dem i går og inviterede mig og andre fra alberguet med. Jeg takkede dog nej, for restauranterne åbner sent her og jeg har så svært ved at holde mig vågen til senere end 20.30. Eller det vil sige, at trætheden er overvældende, men søvnen her er caminosøvn. Jeg har kun en enkelt nat på hele turen sovet uden at vågne. Indrømmet, så er jeg ikke super til at sove nye steder. I hvertfald ikke den første nat. Og så kan jeg jo genoverveje, hvad jeg i grunden laver her. Det er jo ligesom en del af konceptet.
Hyggelige mennesker og når snakken går, forsvinder kilometerne hurtigt under fødderne. Og det var godt, for vejen ind til Leon var virkelig kedelig. Industrikvarter og dårlig bebyggelse.
På vejen fik vi også lidt regn i dag. Det er ved at være ret længe siden efterhånden. Til gengæld ser det ud som om vi får en del i morgen.
Dagens startede i mørke, men solopgangen var smuk som altid.
Og da solen fik lidt mere magt.
Ankommet til Leon omkring middagstid, spiste vi frokost på pladsen ved katedralen.
Derefter tog vi afsked. De skulle med toget for at besøge gode venner og jeg fandt mit hostel. Som igen er luksus. Eget badehåndklæde og 8 senge, der deler badeværelse, hvor døren kan låses, så man kan have bad helt privat. Det hører til sjældenhederne på turen her.
Ofte er badene et par stykker efter hinanden, med låger eller forhæng til at trække for, så man har lidt privatliv. Til gengæld er de så små, at det gælder om ikke at tabe sæben, som en amerikansk kvinde gjorde opmærksom på ved aftensmaden for et par dage siden. Brusekabinerne er nemlig så små, at der ikke er plads til at bukke sig ned efter sæben, uden at være nødt til at lade bagdelen stikke ud.
Eftermiddagen er gået med at være på konditori med en gruppe andre danskere. Og det var lækkert. Maven blev helt klart hurtigere mæt end øjnene.
Bagefter fulgtes jeg med Vibeke til Katedralen, som var smuk, men jeg synes dog ikke den er lige så prangende som den i Burgos.
Klokken 19 skal vi til pilgrimsmesse, så kan gå rene i sjæl og hjerte videre frem mod Santiago.
Vandresandalerne er droppet og det er tankerne om buskørsel også. Der venter 32 gode kilometer i morgen. Måske endda i regnvejr. så kan jeg da trøste mig med ikke at blive brændt af i solen.
