Dagen i dag har været meget stille og rolig. I går gik vi mange efter hinanden og i dag, har jeg næsten ingen andre set på vejen.
Vi startede, mens det stadig var mørkt og der er en skøn stilhed over morgener. Lyset, der fylder mere og mere, fuglene der synger og solen, der langsomt tager over fra mørket.
Der var kun 15 km. på programmet i dag, og det var helt perfekt for fødder med vabler. De hjælper mig med at sænke tempoet, og jeg kom i tanke om, at langsom jo faktisk var det, jeg ville øve mig på. Så selv om de – altså vablerne- er ømme og lidt trælse, så er de her og hjælper mig med at være langsom igen. Det var det, jeg glemte den dag med de 38.
Dagene ligner jo hinanden, så jeg fik morgenmad i den første lille by og mødte flere kendte ansigter fra turen. Jeg er så glad for at føle mig hjemme, blive genkendt, hilse på, udveksle oplevelser, uanset hvor jeg kommer frem.
I en af de næste små byer, var en lille kirke, hvor strikkede flag fra alverdens lande hang i træerne udenfor.
Landskabet er fortsat fladt. Smukt og fladt.
Alberguet i dag er et lille hyggeligt sted med kun 20 senge fordelt i 4 rum. Det er ren luksus efter sidste nat, hvor vi var omkring 26. Der var to der snorkede mega højt og en det var fuld, og kom sent og fortsatte festen ved at snakke i søvne. Ikke meget søvn til mig.
Så det er dejligt at være her allerede lidt over 11. Spise frokost, tage bad, pakke ud og rede seng. Og så lige nappe en middagslur. Det var helt fantastisk og jeg sender middagslur mine bedste anbefalinger.
Et par timer i alberguets have med kaffe og skriveri. Her er virkelig hyggeligt.
Klokken 19 skal vi spise og i morgen, starter det hele forfra. 20 langsomme km. til Calzadilla de Los Hermanillos. Prøv lige at sige det bynavn 10 gange hurtigt efter hinanden. Det er næsten en spiritusprøve, eller måske en sygdom.