Det er blevet koldt om morgenen her. Kun 6-7 grader var det, da vi forlod de skønne tyske værter i Espinosa, efter et fantastisk morgenbord med brød, kaffe, hjemmelavet marmelade, ost og pølse.
På vores tallerkener ved morgenbordet, lå en gul pil, (ligesom dem vi følger for at finde vej på caminoen), med en sikkerhedsnål limet på. Det var en gave, så vi altid vil være i stand til at finde vej i livet.
Det var svært at forlade det varme og gå ud i kulden. Og sørme om der ikke var to ledige senge på denne perle i nat. To, der havde reserveret, dukkede simpelthen ikke op. Endda uden at give besked til værterne. Det er dælme ikke i orden i denne flaskehals. Og næsten værre endnu, to mennesker gik glip af dette fantastiske sted.
Solen var på vej op, der var frost på bilruderne ved dagens begyndelse. Så jeg er glad for mine handsker og halsedisse.
Dagene her er begyndt at flyde ind i en rytme. Den ene dag efter den anden. Ligesom det næste skridt følger det første.
Stå op, pakke rygsækken og afsted. Efter et par timer, spiser jeg morgenmad. Så et par timer på vejen igen og endnu en pause, skifte strømper, måske en sodavand eller en kop kaffe. Og så det sidste stykke frem til den reserverede seng. Tjekker ind, pakker ud, gør sengen klar, tager bad og vasker tøj. Og på en solrig dag, som i dag, er det helt fantastisk at sidde på terrassen og drikke kaffe, mens jeg skriver her.
Vejen hertil var igen fyldt med smuk natur.
På ruten i dag var 12 km. uden vandforsyning, så det gjaldt om at have fyldte flasker inden det stykke. Undervejs stod dog endnu en ildsjæl, med sin lille butik og en jazzet version af “Smoke on the water”, flød ud af højttalerne. Boden var fyldt med frugt, vand, juice og “vejens bedste kaffe”. Det var jo nemt at sige, når han var den eneste der.
Jorden var meget rød på denne strækning. Måske det er muligt at fornemme på billedet.
Nogle havde også lavet pile på jorden af sten de havde samlet.
Undervejs talte jeg med et venindepar fra Australien, der var meget interesseret i kongehuset pga. Dronning Mary. Det var vildt, hvad de havde sat sig ind i for at få en forståelse af, hvordan kongehuset i Danmark fungerer.
De havde booket al overnatning på hoteller hjemmefra. Og det var klogt, for det fylder utroligt meget for næsten alle jeg møder, at det er svært at reservere overnatninger. Det er som en flaskehals. Der er dog stadig mange albergues, hvor det ikke er muligt at reservere, men hvor det er først til mølle. De første, der møder op får en seng, indtil der ikke er flere at dele ud af. Efter i morgen er det også min tur til at prøve lykken på den måde. 🤞
En af de andre, der sover her på albergue i Santovenia har booket hotel i Burgos til i morgen og derefter skal han gå 41 km. til sin næste reservation. Jeg har dog fundet ud af, at den slags afstande, slet ikke er for mig at gå. Og nu jeg glæder mig til at prøve at se, hvordan det går med at finde overnatning uden reservation.