Dag 9 Logrono – Najera 28 km.

Hold da op, hvor er jeg træt i hele kroppen.

Og jeg skal være forsigtig med, hvad jeg beder om i fremtiden. I går proklamerede jeg, at jeg gerne ville tidligt afsted i dag, og det kom jeg så sandelig da også. Allerede klokken 5 var der en fransk kvindes alarm, der vækkede alle. Måske lige bortset fra hende selv, for den fik godt nok lov til at ringe længe. Jeg forsøgte at sove videre, men den gik ikke. Og jeg havde også lidt svært ved at falde i søvn i går aftes, men sådan er det. Op i mørket for at pakke sammen uden at genere de heldige, det var lykkes at falde i søvn igen.

Pakket og klar klokken 6.20. Udenfor stod en ung pige fra Kentucky og vi fulgtes ud af byen, mens snakken gik. Og det gjorde benene også, for de var hurtige fra morgenstunden. Hofterne var ok og velsmurte, efter i går. Jeg havde jo godt nok lovet mig selv at øve langsommelighed, og det kom helt af sig selv op af dagen. For efter måske 12 km. blev fødderne virkelig tunge og ømme. Og så føltes de 17 km., der var tilbage endnu længere end de var i forvejen. Slow and steady. Godt Chalotte, lyt nu til din krop for pokker. Og hold hvad du lover den.

Solen på vej op over vinmarkerne.

Nå, men det skulle jo gå og det gjorde det også. Og jeg har her til eftermiddag også været i supermarkedet og købe bananer, den gode drik med elektrolytter og salte snaks.

Turen i dag var igen fyldt med vinmarker hele vejen. Det giver jo god mening her i Rioja-land.

Flere steder undervejs var de igang med at høste.

På vej ind i Navarrete stod den store sorte tyr og tronede.

14 meter høj på en bakketop.

På er flere kilometer langt stykke, var stien lige ved siden af motorvejen. Og så tog jeg lydbog i brug. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men hjemmefra har jeg downloadet mere end 200 timers lydbog af forskellig slags. Og først i dag har jeg lyttet mens, jeg gik. Ellers har jeg lyttet lidt, mens jeg har hvilet mig efter at have gået.

Stien langs motorvej.

Under en af mine mange skifte-strømper – massere fødder – pauser, fik jeg spist min medbragte yoghurt. Ingen ske, men det var der råd for.

Yoghurt spises med ske lavet af låget.

Vejret var i øvrigt fantastisk gå-vejr med skyer på himlen og en let vind. Helt perfekt.

Heldigvis er der fællesspisning i dag, så jeg slipper for mine egne kulinariske oplevelser, der foruden brød og gedeost indtil videre har svunget sig op til nudler med dåsetun.

Et lille smil, kunne det blive til, selvom fødderne larmer.

I morgen snegler jeg mig afsted. Kun 16 km. bliver det til. Det er jo nærmest halv fridag. Men oh, hvilken en. Tiltrængt er den i hvertfald. Og vi skal være ude her klokken 8. Så der er god tid til langsom i morgen.