For hulan, hvor det regner i dag, og det fortsætter hele dagen i morgen også. Fuldstændig gennemblødte sko og strømper på mindre end en time. Regnponchoen holder mig nogenlunde tør i starten, men når det er så voldsomt og vedvarende, kan den heller ikke holde vandet ude. På indersiden driver vandet også i en blanding af regn og sved. Heldigvis er alt i rygsækken tørt.
Heldigvis var det en kortere distance at få i dag, og når man først er våd, kan det jo nærmest være lige meget. Så handler det bare om at nå i mål.
Og det lykkes da også endnu engang. Igen heldig vinder af underkøjen, men desværre ingen avispapir til skoene. Men som en sagde, så kan det jo være lige meget, når det også regner vildt i morgen. Og det er jo som sådan rigtigt. Jeg kan bare godt lide at stikke mine fødder i tørre sko om morgenen, så jeg forsøger med forskellige løsninger. Toiletpapir, føntørrer..
Det våde tøj fra i dag og det håndvaskede fra i går, der ikke nåede at tørre, kom en tur med på vaskeri og blev vasket i en rigtig maskine og tørret i tumbleren bagefter. Jeg prøver at gemme en ren t-shirt og et par rene strømper til turen hjem. Det vil mine medpassagerer nok sætte pris på.
Jeg gik alene i dag, i forsøget på at samle tankerne om turen. Hvad har jeg fået med? Hvad har jeg lært? Er jeg blevet klogere på fremtiden? Og til det altsammen må jeg sige, at det har jeg og det er jeg. Jeg ved bare ikke på hvilken måde endnu. Der har ikke være øjeblikke med åbenbaringer, hvor alt stod lysende klart. Men det siges at caminoen ikke giver dig, hvad du beder om, men hvad du har brug for. Så det er ret spændende.
I morgen har vi aftalt at gå til Santiago i samlet flok. Vi er 6, der mødtes tidligere på turen og nu alle er nået hertil den samme by. Regnvejr eller ikke, det bliver stort at nå i mål.
