Jeg sidder her i skyggen med en kop instant kaffe fra fælleskøkkenet. Jeg har eneværelse i dag, hvilket er vidunderligt. Og igen et rigtigt badeværelse, hvor døren kan låses. Dog til deling, men alligevel. Og håndklæde og sæbe. Det er ligesom at få en gave.
Jeg håber det bliver til endnu en god nats søvn. Dem har jeg faktisk haft to af i træk, måske er jeg ligefrem ved at vænne mig at sove nye steder hver nat. Det vil bare være skønt, hvis den sidste uges tid her, er med god søvn.
Det er søndag i dag og efter planen, er der kun en uge, til jeg går ind i Santiago de Compostella. Jeg mærker en glæde ved snart at være i mål. Her er dejligt, men jeg er også ved at være mæt, og glæder så småt til at vende næsen hjem igen.
Turen hertil var smuk og mere smuk. Jeg kom afsted lige før solen stod op, og skulle mødes med Penelope på broen på vej ud af byen.
Men vi havde misforstået hinanden og mødtes først meget senere på dagen, tilfældigt på et kaffested.
Endnu en smuk solopgang. Med bjergene i baggrunden.
Vi er kommet ind i et område med vinmarker igen og der er godt gang i høsten.
I en af de små landsbyer vi gik igennem, havde nogen sat en bænk og tusser, så vi kunne skrive en hilsen el. lign. Jeg var knap så opfindsom.
Meget af ruten var ved siden af vej i dag og med vand på den anden side.
Om søndagen er næsten alt lukket, så det var dejligt, da jeg over middag fandt en café, der rent faktisk havde åbent. Og så sad Penelope lige der. Og et øjeblik efter kom også Allan og Rie. Jeg fulgtes med Penelope resten af vejen til hendes stop i dag. Jeg selv skulle videre til den næste by.
Der er så mange små kirker på vejen. Her gjorde vi et stop.
I morgen venter endnu et bjerg. Ikke så stort som de foregående, men alligevel. Håber virkelig på sol og smuk udsigt. Jeg magter ikke et bjerg mere i regnvejr.
