Først vejrudsigten, og det er altså kun fordi, vejret nu har ændret til fra sol og tørvejr. Det har regnet og blæst voldsomt hele natten, blæsten lagde sig heldigvis i morges, mens regnen fortsatte. Den skulle dog forsvinde omkring middagstid, og det gjorde den.
Det var dog som om alle trak tiden i morges. Der var ingen oppe og afsted ved 6-tiden, som der har været næsten alle andre steder. Til gengæld var det som om alle ventede, i håb om at regnen skulle stoppe. Det gjorde den så ikke. Efter morgenmad, som var helt i top, kunne jeg ikke vente længere og måtte afsted.
Og opklaringen kom op ad formiddagen. Det var dejligt, for så var der håb for at jeg kunne tørre inden jeg nåede frem. Sko og strømper var drivvåde undervejs. Det var lige så fødderne svuppede i skoene, og det er ikke så godt for fødderne og særligt ikke, når jeg gerne vil holde antallet sf vabler på et minimum.
Og jeg blev tør på tøjet, inden jeg nåede frem. Og selv om fødderne var våde, blev jeg ikke beriget med flere vabler. Tak for det.
Da jeg ankom, sad en kvinde og var ved at tjekke ind. Det var Ursula, født i Tyskland, bosiddende på Tenerife, taler fire sprog og et virkelig skønt bekendtskab. Vi blev hurtigt enige om at spise aftensmad sammen, og det blev til paella med friske tomater og avokado.
I dag, var også dagen, hvor jeg afsluttede den anden del af de tre, den landskabsmæssigt er opdelt i. Den første siges at være for kroppen, den anden for sindet og den sidste for sjælen. Efter et ret fladt landskab på anden del, mesetaen, kommer bjergene og det kuperede terræn igen frem mod Santiago de Compostella.
Siden starten i Saint Jean Pied de Port er der på kortet 510 km. til Astorga, hvor anden del slutter. Jeg har ifølge skridttælleren gået 541 km. til Astorga siden start inkl. alle omveje og ærinder.
