Det var vidunderligt at vågne og vide, hvor jeg skulle sove i aften. Jeg må bare indse, at det giver mig stor tryghed, og at det er vigtigt for mig.
Og jeg har tænkt over, hvor fantastisk det er, at når eleven er klar, altså mig, så dukker læreren op. Det er så Kylie. Vi fulgtes ad næsten hele dagen i dag også, og hendes indstilling til caminoen og måske livet i al almindelighed, viste sig tydeligt fra morgenstunden, hvor hun tog sig rigtig god tid. Til at spise morgenmad, som viste sig at være inkluderet i vores overnatning. Derefter til at strække ud og ordne vabler. Jeg misunder hende, at hun hviler så meget i at, hun nok skal finde overnatning. Det var lige før jeg blev stresset på hendes vegne. Måske, jeg også kommer til det, eller måske er der andre ting, jeg skal lære.
Klokken var 8.30 da vi gik ud i endnu en smuk morgen. Heldigvis er temperaturen steget en smule, så frosten bed os ikke i dag.
Det er fantastisk som landskabet ændrer sig fra bjerglandskab til mere landbrug. Markene er høstet og flere steder er halmballerne klar til at blive kørt ind.
På vejen så vi et ret nybygget hus med denne statue/springvand i haven. Til inspiration..
Formiddagspausen er nærmest obligatorisk. Efter at have gået et par timer, trænger vi til at hvile ben og få noget at spise og drikke.
Og vi møder næsten hver gang nogle, vi har mødt tidligere på turen. Det er så hyggeligt og giver mulighed for endnu en snak. Primært om hvordan det går med fødder, ben og overnatning. Hvorfra de er gået i dag, og hvad deres planer er. Det er rigtigt, hvad de sagde fra starten, at vi får en Caminofamilie undervejs og flere af dem. Det er en af de ting, der gør caminoen til noget helt særligt.
En anden ting, der gør caminoen helt speciel er den venlighed, opmærksomhed og hjælpsomhed vi møder overalt. I dag foreksempel ankom jeg til albergue og får tjekket ind. Der er ikke fællesmidddag her, så jeg skal enten finde et sted i byen eller tilberede et måltid selv. Jeg finder et supermarked, og køber brød, gedeost, en tomat og pølse. Så er der både til aftensmad og morgenmad.
På vej tilbage møder jeg ægteparret fra Alaska. Gensynsglæden er stor, for ingen af os havde regnet med at se hinanden igen. Den skønne kvinde forærer mig er lille vedhæng, hun har lavet hjemmefra og som hun forærer til mennesker, hun mener har gjort en forskel på vejen.🙏
Møder som disse er fantastiske og da de nu er på cykel frem til Leon og derefter rejser hjem, så var det nok sidste gang vi så hinanden.
Da jeg kommer tilbage, bliver jeg stoppet af værten. Det viser sig, at han har fødselsdag i dag og byder mig en slags kage med vaniljecreme, som bliver lavet på det nærliggende kloster. Heldigvis kan jeg stadig huske at synge fødselsdagssang på spansk, så den får han af mig som tak.
I køkkenet møder jeg Kevin fra Canada, som viser sig at være den flinke mand på gaden i går, der viste os til albergue med ledige senge. Han var igang med at lave nudelsuppe med friske æg fra værtens høns i baghaven, tomater, skinke og 4 friske champignons, han havde fået af en anden pilgrim. Han spørger om jeg vil dele han måltid med ham, for han har mere end nok til en. Ja, mange tak. Så for tredje gang indenfor en lille time mærker jeg igen, hvor fantastisk caminoen er.
Sikke en dag. Tusind mange tak, jeg føler mig utrolig heldig over at være lige her.
